Digital videoovervågning
Command Center
Command Center* er et program til Windows. Det kan bruges til at se et direkte billede af hvad der foregår, til at søge i arkivet med tidligere optagelser og til at konfigurere systemet.
Hvad kan jeg ellers gøre?
- Administrere og kontrollere op til seks kameraer
- Spare diskplads vha. dynamisk videoadministration
- Konfigurere at der sendes advarsler pr. e-mail
- Konfigurere din konto til ekstern visning
- Hente opdateringer til kameraerne og softwaren online
- Køre Command Center i baggrunden, så det ikke bruger så meget processorkraft
Command Center rummer mange funktioner som ikke engang professionelle systemer har.
Dynamisk videoadministration
Når du installerer softwaren, kan du bestemme hvor megen plads der må bruges til at gemme videoklip. Derefter vil programmet selv administrere diskpladsen ved at udskifte de ældste klip med nye. Som standard er Command Center indstillet til kun at optage når der registreres bevægelse. Flere måneders optagelser behøver ikke at fylde mere end 20 GB på computerens harddisk.
Direkte
Når du ser det direkte billede, kan du se hvad der sker hjemme i huset eller i firmaet mens det sker. Du kan holde øje med fordøren, indkørslen, køkkenet, havegangen, stuen og kontoret på en gang.
Afspilning
Du har også mulighed for at se de videoklip som er gemt i arkivet. Når du vælger en dag i kalenderen, vises en tidslinje med optagelser af bevægelser fra den dag.
Der er knapper til at starte og afbryde afspilningen, spole frem og tilbage og justere hastigheden fra slowmotion til lynhurtigt. Når du afspiller videofiler, vises optagelserne fra samtlige kameraer parallelt.

Skift sted

