Slå dig ned. Køl af. Skru op. Uanset hvor du bruger den bærbare.

Når du siger "bærbar", så mener du det. Du bruger computeren i sofaen, på sengen og endda på gulvet.

Fordi hele ideen med at have en bærbar computer er at du slipper for at være lænket til et bord. Nu er det mindre bøvlet at have den i skødet.

Hvad enten du bare vil slappe af uden at få det for varmt eller vil have en minibiograf for næsen af dig, kan Logitech hjælpe dig med at få mest muligt ud af den bærbare – uanset hvor du bruger den.

Se alle underlag og kølesystemer fra Logitech.

Giv komforten et rygstød

Vi holder lige så meget af bærbare computere som du gør. Men hvis du har det lige som os, bliver du også hurtigt træt af at sidde sammenkrummet over den bærbare.

Hvis skærmen er anbragt for lavt, giver nakken og ryggen dig kærligheden at føle. Jo lavere, desto mere ondt gør det.

Med et underlag fra Logitech kan du løfte skærmen op i en mere ideel højde – selv når den bærbare ikke er på en plan overflade. Du kan altså få større komfort uanset om du sidder på gulvet, på sengen eller i sofaen. I kraft af det stabile underlag kan du sidde som du vil uden at kæmpe for at holde balancen.

Logitech® Speaker Lapdesk N700 har endda indbyggede højtalere – så det er slut med middelmådig lyd eller klodsede eksterne højtalere når du vil se videoklip på YouTube™.

Mange af vores underlag har desuden en bred, polstret underside der gør det endnu lettere at se en film eller tv-serie med kæresten i favnen.

Tag det køligt

Den bærbare afgiver en masse varme. Når den står på skrivebordet, mærker du sikkert ikke noget til det. Når den ligger i skødet, er sagen en anden. Hvis du vil på afstand af varmen, har vi lige det du mangler.

En opgradering der lader sig høre

Hvad er underholdning uden ordentlig lyd? Tænk på stemningsmusikken i en slagscene eller en kærlighedshistorie. Hvinet fra dæk der skrider ud, eksplosioner eller lyden af bølger der slår mod klipperne i dine yndlingsfilm. Eller den dundrende bas i dine yndlingsnumre.

Når du vil have mest muligt ud af underholdningen, kan din bærbare computers indbyggede højtalere ganske enkelt ikke levere varen. Nu behøver du heldigvis ikke længere at vælge mellem komfort og god lyd.

Du skal bare stille den bærbare på Speaker Lapdesk N700 og slutte N700 til en USB-port. Pludselig får dine film, tv-serier og din musik nyt liv – med højere, sprødere, varmere og ikke mindste mere naturlig lyd. Takket være højtalernes 2"-enheder er det en forskel der lader sig høre.

Så har du hørt det med.