Ultimate Ears' oprindelse
Ultimate Ears blev dannet fordi Alex Van Halen og hans monitoringeniør var trætte af, at der hele tiden kom ting i vejen mellem dem og musikken. Så de tog sagen i egen hånd og ændrede musikken for altid.
Efter at have arbejdet på prototyper til bandet begyndte de at dele de første specialtilpassede øretelefoner med andre der gik lige så højt op i musik. De begyndte at sælge dem fra turnébussen, og rygtet spredte sig lynhurtigt.
Så snart andre musikere prøvede dem, forstod de at UE gav dem noget helt specielt – en måde at beskytte hørelsen på, mens de samtidig kunne præstere endnu bedre.
De var ikke skabt af hensyn til moden. De var ikke en trend. UE havde plantet et flag i jorden for dem der levede for musikken. Og alle dem der prøvede dem på, ville være en del af det.
Revolutionen tager fart
I 2005 lancerede vi vores første øretelefoner med universal pasform – de blev brugt af spirende kunstnere der fik en chance for at spille som de professionelle, og kræsne lyttere som fik en chance for at få et helt nyt forhold til musikken.
I 2008 slog Ultimate Ears sig sammen med Logitech, en virksomhed der lever og ånder for at forbinde folk vha. teknologi på samme måde som Ultimate Ears lever og ånder for at ændre din måde at høre musik på.
Efter alle disse år handler det stadig om musikken
I dag – utallige rosende anmeldelser og priser senere – står vi stadig ved vores oprindelige udgangspunkt. Enhver der elsker musik, fortjener den bedst mulige lytteoplevelse. Det er derfor vi vil bruge vores passion til mere end øretelefoner og hovedtelefoner – og også anvende vores erfaring til højtalere og andre produkter.




Skift sted