Billedkvalitet. Det er andet og mere end bare megapixel.

Det er så meget bedre at kunne se smilet på dit barnebarns ansigt og den skinnende forlovelsesring på din datters finger end at høre om det i telefonen. Og med et webkamera er det faktisk muligt, også selvom I er flere tusind kilomenter fra hinanden. Men når du skal finde det rigtige webkamera, handler det ikke bare om at finde det med flest megapixel.

Hos Logitech prøver vi ikke bare på at blænde dig med masser af megapixel. Megapixel er ikke den eneste faktor der er inde i billedet. Billedkvalitet – specielt når det drejer sig om videoopkald – afhænger af mindst fem ting: webkameraets linse og sensor, computeren, internetforbindelsen og programmet til videosamtaler.

Sandheden om megapixel

En sensor med flere megapixel garanterer ikke nødvendigvis at billederne bliver af høj kvalitet, så du kan ikke nøjes med at kigge efter megapixel og glemme at se på resten af kameraet.

Det er dog korrekt at sensorer med høj opløsning kan øge billedernes detaljeringsgrad. Hvis du vælger et af vores webkameraer med en ægte 2-megapixel-sensor får du skarpere og mere detaljerede billeder.

Den helt rigtige linse

Det er linsen der indfanger det lys som sensoren omsætter til et billede. Hvis linsen er af dårlig kvalitet, kan det være ligegyldigt hvor mange megapixel der er tale om. Med en dårlig linse får du et dårligt billede.

Vi bruger kvalitetslinser i både vores basismodeller og vores topmodeller. Vores billigere kameraer har et objektiv med flere plastiklinser som passer perfekt til kameraets sensor. Vores webkameraer i mellemklassen har glaslinser som producerer endnu skarpere billeder.

Vores bedste kameraer er fremstillet i samarbejde med Carl Zeiss® ® – en af de førende producenter indenfor optik – så vi kan levere linser som sætter en helt ny standard for hvad billedkvalitet er. Objektiverne har linser af glas – frem for plastik – og fem linseelementer. Det giver mindre forvrængning og klarere og mere detaljerede billeder.

Læs mere om hvordan vores samarbejde med Carl Zeiss giver dig flere fordele.

Hold dig i fokus

Klar til nærbilleder? Så har du brug for mere end en god linse – nemlig et godt fokuseringssystem. Mange webkameraer har kun en manuel fokuseringsfunktion – hvis de da overhovedet har en. Hvis du kommer for tæt på webkameraet, bliver billedet af dig uskarpt.

Vores bedste webkameraer har et avanceret autofokussystem. Du er sikret krystalklare billeder og jævne overgange, lige meget om du læner dig frem med trutmund til et kys, eller om dine børn lige skal skal holde deres seneste mesterværk op til kameraet – med en fokuseringsafstand på ned til 10 cm.

Læs mere om Logitechs autofokusfunktion.

Hvad så med HD-webkameraer?

Den maksimale opløsning ved videoopkald er 640 x 480 pixel, også kaldet VGA-opløsning. Du kan ikke foretage videoopkald i HD-kvalitet med de gratis beskedtjenester der findes på markedet lige nu.

Jamen, hvad skal jeg så med et HD-webkamera? Har du lyst til at optage en videobesked til en ven? Eller hvad med at lægge et videoklip ud på din blog? Eller måske optage din nyeste sejrsdans og lægge den ud på YouTube™? Et HD-webkamera kan optage video i HD-kvalitet. Adskillige af Logitechs webkameraer kan optage video i HD-kvalitet (720p).

Her kan du se alle de webkameraer som kan optage i HD-kvalitet.

Find ud af hvorfor HD-webkameraer fra Logitech har meget mere end bare HD at byde på.

Kapacitet og forbindelse

De fleste nye computere kan sagtens foretage videoopkald. Men hvis computeren er en lidt ældre model, eller hvis internetforbindelse er langsom, kan det måske give dig problemer. Hvis du vil have klare og jævntflydende billeder, skal computeren opfylde de minimumskrav, som et videoopkald kræver.

Vi anbefaler at du bruger en computer med en processor med to kerner (dual-core) og 1 GB ram, og at du bruger en bredbåndsopkobling på mindst 256 kbps. (De fleste bredbåndsopkoblinger er mindst dobbelt så hurtige som en 256 kbps-forbindelse).