Carl Zeiss og Logitech: Et bedre objektiv giver bedre billeder med dit webkamera.

Objektivet er i fokus

Hvis webkameraets objektiv ikke er godt, bliver billedet det heller ikke – uanset hvor mange megapixel der er tale om.

Hos Logitech er vi ude på at give dig den bedste billedkvalitet – ikke bare den højeste opløsning. Derfor har vi slået os sammen med Carl Zeiss, en af de førende producenter af kameraoptik siden 1849, for at du kan få et webkamera med et bedre objektiv.

Mere lys, bedre billeder

Objektivet i et webkamera opfanger det lys som sensoren omdanner til et billede på skærmen. Med et kvalitetsobjektiv kan der opfanges mere lys og følgelig produceres bedre billeder. Vi har sammen med Carl Zeiss udviklet et avanceret objektivdesign der producerer klarere billeder med mindre støj.

En moderne klassiker

Vores webkameraer med Carl Zeiss-objektiv bruger faktisk Tessar®-objektivdesignet i en opdateret udgave. Der blev taget patent på det oprindelige Tessar-design helt tilbage i 1902, men der er en grund til at det stadig er det mest berømte kameraobjektiv. Det producerer skarpe billeder selv om det er kompakt og let – og præcis derfor er det også perfekt til webkameraer.

Logitech og Carl Zeiss har sammen udbygget det klassiske Tessar-design til at omfatte fem linser i stedet for fire. To af linserne er klæbet sammen for at sende lyset ned på sensoren med størst mulig præcision og mindst mulig forstyrrelse. Du kan se forskellen på dine billeder.