Ultimate Ears Custom In-Ear Monitor Begrænset garanti

GÅ VIDERE TIL HOVEDINDHOLD
Pangea temporary hotfixes here

Begrænset garanti for specialtilpassede øretelefoner fra Ultimate Ears

Begrænset garanti for specialtilpassede øretelefoner fra Ultimate Ears  

Ultimate Ears garanterer at alle specialtilpassede øretelefoner ("specialtilpasset produkt”) har en god pasform i en periode på tredive (30) dage fra den oprindelige afsendelsesdato. Derudover garanterer Ultimate Ears at det specialtilpassede produkt fra Ultimate Ears (ydre beklædning og/eller interne komponenter) vil være uden materielle eller håndværksmæssige defekter i en periode på ét (1) år fra købsdatoen. Medmindre det ikke er tilladt under gældende lovgivning, kan denne garanti ikke overdrages og er begrænset til den oprindelige køber. Denne garanti giver dig specifikke juridiske rettigheder, men du kan have andre rettigheder i henhold til dansk lovgivning.

Ultimate Ears' fulde ansvar og din eneste beføjelse i tilfælde af misligholdelse af garantien er, efter Ultimate Ears' skøn, (1) reparation eller ombytning af det specialtilpassede produkt eller (2) refusion af købsprisen under forudsætning af at produktet returneres til salgsstedet, eller et andet sted udpeget af Ultimate Ears, sammen med en kopi af kvitteringen hvoraf det tydeligt fremgår hvornår det specialtilpassede produkt er købt. Forsendelses- og administrationsgebyr opkræves muligvis medmindre det ikke er tilladt under gældende lovgivning. Ultimate Ears kan efter eget skøn benytte nye eller brugte dele i brugbar stand til at reparere eller ombytte det specialtilpassede produkt med. Erstatning af det specialtilpassede produkt vil være dækket i den resterende periode af den oprindelige garanti, tredive (30) dage eller evt. længere hvis det kræves under den gældende lovgivning. Den længste periode vil være gældende.

Garantien dækker ikke problemer eller skader der er opstået som følge af (1) et uheld, misbrug, forkert anvendelse, at der er foretaget ændringer, at produktet er blevet skilt ad eller at det er blevet repareret på et ikke-autoriseret værksted, (2) fejlagtig brug eller vedligeholdelse, at producentens anvisninger ikke er overholdt, at produktet er blevet tilsluttet en strømkilde med forkert spænding, eller (3) brug af forbrugsvarer, fx ledninger.

Sådan får du hjælp i henhold til garantien.

Inden du søger om at gøre brug af garantien, anbefaler vi at du besøger supportsektionen på vores websted på www.logitech.com for at få teknisk hjælp. Alle anmodninger om support vedr. reparation eller erstatning (uanset om den er omfattet af garantien) skal behandles på købsstedet. Det specialtilpassede produkt kan sendes til reparation efter garantiens udløb, og prisoverslag for reparation kan oplyses ved henvendelse. Hvis det specialtilpassede produkt skal returneres til garantiservice eller reparation, skal du kontakte kundeservice på 800-589-6531 som kan hjælpe dig med skaffe et RMA-nummer (Return Merchandise Authorization-nummer). Du bedes returnere det specialtilpassede produkt i sin oprindelige eller lignende beskyttende indpakning med RMA-nummeret og sende portofrit og forsikret til: Ultimate Ears, 3 Jenner, Suite 180, Irvine, CA 92618 . Du bedes inkludere en beskrivelse af problemet, returadresse og kontaktoplysninger. Garantipligtigt reparerede produkter returneres til dig uden omkostninger via transportmidler på jorden.

Krav i henhold til garantien skal rettes direkte til supportsektionen på www.logitech.com . Adresserne på Logitechs kontorer og oplysninger om hvordan du kontakter kundeservice, findes i den dokumentation der fulgte med produktet, og på www.logitech.com .


Begrænsning af ansvar

LTIMATE EARS KAN IKKE DRAGES TIL ANSVAR FOR DIREKTE, INDIREKTE, TILFÆLDIGE, SÆRSKILT DOKUMENTEREDE SKADER ELLER FØLGESKADER, HERUNDER MEN IKKE BEGRÆNSET TIL TAB AF FORTJENESTE, OMSÆTNING ELLER DATA (ENTEN DIREKTE ELLER INDIREKTE) ELLER ERHVERVSMÆSSIGE TAB SKYLDET MISLIGHOLDELSE AF UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE GARANTIER FOR PRODUKTET, OGSÅ SELVOM ULTIMATE EARS ER BLEVET UNDERRETTET OM MULIGHEDEN FOR AT SÅDANNE SKADER KAN OPSTÅ.

Varigheden af stiltiende garantier

I DET OMFANG DE ENKELTE LANDES LOVGIVNING TILLADER DET, VIL DEN STILTIENDE GARANTI FOR DETTE SPECIALTILPASSEDE PRODUKTS SALGBARHED ELLER EGNETHED TIL BESTEMTE FORMÅL VÆRE BEGRÆNSET TIL VARIGHEDEN AF DEN GÆLDENDE BEGRÆNSEDE GARANTI.

Yderligere rettigheder

Visse lande tillader ikke begrænsninger i varigheden af underforståede garantier eller en udelukkelse eller begrænsning af tilfældige skader eller følgeskader, så den ovenfor anførte begrænsning gælder muligvis ikke for dig. Denne garanti giver dig specifikke juridiske rettigheder, men du kan have andre rettigheder i henhold til dansk lovgivning.

Lovfæstede rettigheder i de enkelte lande

Forbrugerne har særlige juridiske rettigheder i henhold til de enkelte landes love om salg af forbrugsvarer. Disse rettigheder er ikke berørt af denne begrænsede garanti.

Ingen andre garantier.

Ingen Ultimate Ears-forhandler, -agent eller -medarbejder er autoriseret til at foretage ændringer af, udvidelser af eller tilføjelser til denne garanti.

Garantiperioder

Bemærk at i EU skal alle garantiperioder som er angivet til mindre end to år, øges til to år.

Adresse:

Ultimate Ears, 3 Jenner, Suite 180, Irvine, CA 92618

Indkøbsvogn

Din indkøbsvogn er nu tom. Begynd at handle nu