I sin opvækst spillede Japnits far en afgørende rolle i hendes forhold til STEM-verdenen. Ved at opmuntre hende til at forfølge en karriere inden for teknologi udfordrede han på stille vis de kulturelle forventninger. I et samfund, hvor piger sjældent blev opmuntret til at forfølge karrierer inden for STEM, gav han hende tilladelse til at drømme ud over de traditionelle kønsnormer.
Da jeg var elleve, viste min far mig kildekoden til Facebook. Den dag var der to livsændrende erkendelser, der ramte mig. For det første blev jeg forbløffet over at opdage, at røde og blå kodelinjer kunne strække sig over Stillehavet og forbinde mig med min tante på den anden side af jorden. For det andet forstod jeg, at teknologi ikke kun var skærme og apps. Det var et sprog, der kunne give form til mine ideer.
Ja, mange gange. At være den eneste pige i min computerklub fik mig ofte til at føle mig malplaceret, og uden en rollemodel, der lignede mig, tvivlede jeg på, om jeg virkelig hørte hjemme i tech. Jeg sagde sjældent noget, fordi jeg var bange for, at jeg ikke ville blive taget seriøst. Computerklubben burde have været et hav af muligheder, men mange af dem var uden for min rækkevidde. At bo i Delhi betød, at jeg ikke måtte rejse alene, og i modsætning til mine mandlige jævnaldrende kunne jeg ikke nemt deltage i hackathons sent om aftenen, arrangementer med overnatning eller konkurrencer uden for skolen. De få begivenheder, jeg formåede at deltage i, fik mig til at føle mig som en outsider, med den stille forventning om, at jeg ikke havde det, der skulle til.
Jeg undersøgte andre STEM-områder, f.eks. biologi. Det var dog min kærlighed til at bygge ting, der altid trak mig tilbage.
Da hendes lærer spurgte hende, hvad hendes drøm var, skrev 14-årige Japnit: "Jeg vil være softwareingeniør og inspirere flere piger til at komme ind i it-verdenen." To år senere startede hun Go Girl, et initiativ der sigtede mod at sørge for, at andre piger ikke ville føle sig så usynlige eller ekskluderede, som hun selv gjorde engang.
De fleste af mine tekniske færdigheder lærte jeg online. Jeg plejede at vågne op meget tidligt før skole bare for at se vejledninger og videoer. Det, jeg elskede mest ved tech, var, hvor tilgængelig viden var. Alt, jeg havde brug for at lære, var tilgængeligt online, og jeg havde egentlig ikke brug for andet end en bærbar computer og min nysgerrighed.
I gymnasiet var jeg ofte den eneste pige i de computerklubber eller konkurrencer, der var. Nogle gange blev jeg rekrutteret bare for at få gruppen til at se mere "mangfoldig" ud, hvilket fik mig til at stille spørgsmålstegn ved, om jeg havde fortjent min plads, på trods af at jeg havde klaret alle interviews og kodningsudfordringer. Der var muligheder overalt omkring mig, men jeg følte ofte, at de ikke var lavet til mig.
På universitetet fulgte den følelse med. Når jeg gik ind i klasseværelserne, der var fyldt med mænd, vækkede jeg stereotype forestillinger og den usagte forventning om, at jeg ikke havde det, der skulle til.
Med grundlæggelsen af Go Girl så jeg anderledes på det at høre til. I stedet for at vente på at blive inkluderet, byggede jeg et rum, hvor andre kunne føle sig set, værdsat og med flere muligheder. Med Go Girl arbejder jeg i dag mod at lukke kløften i forhold til adgang, repræsentation og pigers muligheder inden for STEM. Min personlige mission har nu udviklet sig til en organisation med over 100 frivillige, der hjælper over 2000 unge kvinder gennem uddannelse og mentorordninger. Samtidig er jeg i gang med at bygge min egen AI-opstartsvirksomhed, hvor jeg ikke kun skaber teknologi, men også gør krav på min plads i at forme dens fremtid.
Du hører til. Vent ikke på at få tilladelse til at gøre krav på din plads eller udtrykke din mening. Grib mulighederne, opsøg mentorer, og opbyg dit eget fællesskab, når miljøet ikke inkluderer dig fuldt ud.
Find Japnit på LinkedIn og Instagram. Du kan få mere at vide om Go Girl på webstedet.
Women Who Master sætter fokus på kvinder, der har ydet enestående bidrag inden for STEM-områder. Målet med serien er at fejre disse bidrag, inspirere fremtidige ledere og hjælpe med at eliminere kønsforskellen i teknologibranchen.
