Nytænkning af genbrug

Mød to kvinder, der nedbryder barrierer inden for videnskab og teknologi

Nytænkning af genbrug

Mød to kvinder, der nedbryder barrierer inden for videnskab og teknologi

Vores nyeste indslag i Logitech MX #WomenWhoMaster-serien fremhæver to bemærkelsesværdige kvinder fra hhv. Europa og Centralasien, der begge har prominente roller inden for videnskab og teknologi. Dr. Samantha Anderson er administrerende direktør og medstifter af DePoly SA, en kemisk genbrugsvirksomhed med base i Schweiz, der søger at skabe en cirkulær økonomi for engangsplastaffald, både post-forbruger og post-industri. Ainura Sagyn er en computeringeniør og økofeminist i Kirgisistan og skaber af Tazar, en app, der forbinder Kirgisistans borgere og virksomheder med genbrugere og har til formål at reducere lossepladsaffald i udviklingslande. Vi har talt med disse to pionerer om, hvordan de baner vej for fremtidens bæredygtighed.

  

Samantha Anderson, portræt

Spørgsmål: Hvad inspirerede dig til at starte din egen virksomhed?

Samantha Anderson: I 2018 blev der forsket i mikroplasts indvirkning på folks sundhed, men der var ingen initiativer, der havde fokus på hurtigt at gå i gang med at løse problemet. Så i løbet af mine ph.d.-år sammensatte mine medstiftere og jeg det, der skulle til for at skabe DePoly, og det var udgangspunktet for det hele. Vores håb er, at DePoly vil reducere den globale plastforurening ved at tilbyde en metode til at genanvende engangsplast, der i dag bliver sendt direkte til lossepladser eller forbrændingscentre. Den nuværende lineære økonomi, hvor man tager, bruger og smider ud, udtømmer vores naturressourcer.

At skabe en cirkulær økonomi for plast ville betyde, at den engangsplast, de fleste folk forbruger, ville være fremstillet af genbrugsplast fra forgangne år.

Samantha Anderson i mødelokale

Spørgsmål: Forestil dig, at en af dine mentee'er i år 2100 vælger samme karriere som dig. Hvordan håber du på, at hendes fremtid ser ud?

Samantha Anderson: Først og fremmest håber jeg, at vi har fundet måder at afbøde virkningerne af klimaændringer, så hendes miljø bliver mindst lige så beboeligt som det, vi har nu. Men derudover vil jeg understrege, at det er op til hende selv at skabe sin fremtid.

Uanset hvad hun ønsker at lave, er der intet, jeg hellere vil, end at støtte hendes drømme, og jeg vil være spændt på at se, hvor hendes unikke vej fører hende hen.

Ainura Sagyn med rød baggrund

Ligesom dr. Anderson har Ainura Sagyn rejst over hele verden på sin STEM-rejse og skabt en mulighed for at skabe en genial miljøløsning.

Spørgsmål: Hvad lavede du, før du begyndte at arbejde på din app?

Ainura Sagyn: Som de fleste udviklere i Kirgisistan arbejdede jeg som fjernleverandør for virksomheder i udlandet, da jeg blev tilbudt et praktikophold hos LinkedIn i San Francisco. Det var en del af U.S. Department of State's TechWomen-program, hvor 100 kvinder fra Mellemøsten, Afrika og Centralasien modtager praktikpladser hos førende virksomheder eller universiteter. Det var fantastisk! Jeg samarbejdede med mine ingeniør-veninder og rejste på tværs af Kirgisistan for at give piger basiskendskab til kodning.

Vi ønskede at vise piger i hele Kirgisistan kvindelige rollemodeller, der arbejder med kodning, for at sige til dem: Du kan også gøre det! Vi kaldte det Coding Caravan.

Ainura Sagyn-portræt

Spørgsmål: Hvad ville du sige til en pige, der ønsker at læse STEM-fag, eller en kvinde, der ønsker at starte sin egen virksomhed?

Ainura Sagyn: Jeg vil sige, at det er bedre at udvikle kompetencer i stedet for at vælge en karriere, når du er 18 år gammel. Og den bedste kompetence er at vide, hvordan man løser problemer på en kreativ måde.

Der er masser af løsninger, så det er bedre ikke at fokusere på teknologierne eller rammerne, men i stedet få kompetencerne til at skabe kreative løsninger.

Desuden tror folk i udviklingslande ofte, at de kun kan få opfyldt deres drømme ved at rejse til udlandet, hvilket i mange tilfælde skaber "hjerneflugt" fra landet. Du har måske hørt om dette fænomen.

Men når jeg taler med piger, fortæller jeg dem, at de kender Kirgistans problemer indefra, og derfor kan de gøre en større forskel her. De kan være banebrydere og skabe forandring i deres eget land.

Samantha og Ainura bruger deres unikke færdigheder, erfaring og passion til at løse en af vor tids mest presserende udfordringer, uanset hvor man bor: hvordan man skaber et bedre miljø, der understøtter det fulde potentiale for os alle, herunder fremtidens generationer.

Du kan læse hele interviewet med Samantha og Ainura ved at klikke her.

Find Samantha på LinkedIn og Twitter for at få mere at vide om, hvordan hun skaber en cirkulær økonomi til genanvendelse af plast fra forbrugeraffald. Og du kan finde Ainura på LinkedIn og Twitter for at få mere at vide om, hvordan hun opbygger genbrugsinitiativer og udvider horisonten for piger i Kirgisistan.

Women Who Master sætter fokus på kvinder, der har ydet enestående bidrag inden for STEM-områder. Målet med serien er at fejre disse bidrag, inspirere fremtidige ledere og hjælpe med at eliminere kønsforskellen i teknologibranchen.

*Henvisning til de virksomheder og tjenester, der er anført ovenfor, udgør ikke en godkendelse eller anbefaling fra Logitech.