Jeg var ikke interesseret i computere, men fra en tidlig alder var jeg virkelig god til matematik og naturvidenskab. De fag føltes bare naturlige for mig. En af de første fritidsaktiviteter, jeg deltog i efter skole, var et raketopsendelsesprogram. Da jeg kom i gymnasiet, tog mine forældre råd fra nogle nære venner og styrede mig mod datalogi til mit eneste valgfag, og det var der, jeg blev introduceret til programmering for første gang. Mine forældres opfattelse var, at selv hvis jeg ikke blev softwareingeniør, ville jeg i det mindste kunne tale flydende med den type medarbejdere.

Jeg tror, jeg var én af kun to piger i hele klassen – resten af eleverne var junior- og senior-fyre, der programmerede for sjov. Det var alt sammen helt fremmed for mig, og mine forældre havde ikke selv en baggrund inden for emnet, så jeg var nødt til at klare mig selv. Så ja, det var intimiderende i den henseende. Men jeg lærte tingene og fik et rigtig godt fundament i et algoritmisk programmeringssprog kaldet Turbo Pascal, som satte tonen for det, fremtiden ville bringe.

[Griner] Jeg er ikke sikker på, om jeg ville kalde det "støtte" eller "tvang", men selvom jeg følte mig frustreret over det på det tidspunkt, for at sige det mildt, viste det sig at være en af de bedste beslutninger, mine forældre nogensinde har truffet for mig.

Nej. Jeg har aldrig rigtig haft en mentor gennem min uddannelse og karriere. Jeg måtte være mit eget heppekor og min egen mentor, og det lærte mig, at jeg har evnen til at bane min egen vej. Det ville da have været rart, hvis der var nogen, der kunne åbne døre for mig eller give mig kloge karriereråd, men den person kom aldrig. Jeg har indset gennem årene, at de ressourcer, vi leder efter, ofte ligger inden i os selv.

Ja, ikke kun fordi jeg ville vise vejen for andre kvinder, men fordi jeg ville hjælpe kvinder med at forstå, at de i mange tilfælde allerede har det, de har brug for for at opnå succes.

Med hensyn til udviklingen af platformen, så planlagde jeg helt i starten bare at interviewe kvindelige ledere i tekniske afdelinger – VP'er for engineering, CTO'er, CISO'er, den slags roller – til en podcast og at fortælle deres historier i håbet om at inspirere andre. Den samme uge, som podcasten blev lanceret, blev jeg kontaktet af et fremtrædende Women In Tech-topmøde, der var interesseret i, at jeg skulle tale til deres topmødes frokost. Jeg fortalte dem min historie, det udviklede sig, og lige pludselig stod jeg i stedet og skulle holde keynote-talen til åbningen af topmødet! Det var der, alting tog fart.

Kort tid derefter udviklede jeg min første tjeneste, som var et program til forhandling om ligeløn, der er designet til at ruste kvinder med data og beskytte dem mod at blive underbetalt i forhold til deres mandlige kolleger.

Jeg ville ønske, det var mere almindeligt, at folk talte om deres frygt og usikkerheder omkring impostor-syndrom. Bag lukkede døre kan folk godt tale om, hvordan de i starten panikkede, da de fik en udfordrende eller højprofileret opgave. Når folk i branchen udstråler selvtillid offentligt, opfatter især kvinder dem som nogen, der har styr på tingene og aldrig oplever lignende frygt. Og det er simpelthen ikke sandt. Jeg har haft samtaler om impostor-syndrom med både mænd og kvinder. Det er vigtigt for kvinder at forstå, at de ikke er alene om at føle sig malplacerede.

Find Lauren på LinkedIn og Twitter. Få mere at vide om DevelopHer på webstedet.

Women Who Master sætter fokus på kvinder, der har ydet enestående bidrag inden for STEM-områder. Målet med serien er at fejre disse bidrag, inspirere fremtidige ledere og hjælpe med at eliminere kønsforskellen i teknologibranchen.