Min historie er ret anderledes end mange mennesker, der arbejder i STEM. Jeg voksede op i 1990'erne i Belarus efter Sovjetunionens fald. Det var en svær tid for både mit land og min familie. Vi havde først råd til vores første computer, da jeg var 15 – det var i 2006. Da jeg voksede op, havde jeg ingen tilknytning til teknologi og havde ikke rigtig nogen interesse i det. Jeg har altid været mere tiltrukket af humaniora: læsning, skrivning og fremmedsprog. Disse interesser førte til, at jeg blev redaktør og journalist på et uafhængigt nyhedsmagasin.
Da jeg var 25, lukkede vi bladet ned, og jeg måtte finde ud af, hvad jeg så skulle gøre. Jeg vidste, at jeg ville flytte fra Belarus til Polen, og jeg vidste også, at jeg manglede de færdigheder, jeg havde brug for, for at få succes fremover. Efter at have undersøgt det nærmere blev det klart for mig, at jeg havde brug for tekniske færdigheder for at kunne arbejde i et nyt land. Jeg var dog stadig næsten skræmt af teknologi. Jeg følte, at der var en gruppe mennesker, der kunne kode, og en gruppe mennesker, der var bedre til humaniora. Jeg følte, at jeg var i den anden gruppe.